Heste


Vores flok består af heste & ponyer af forskellige racer og i alle aldersgrupper.

Vi har små ponyer til vores mindste gæster, som måske skal have deres første ridetur og gerne vil trækkes.

Så har vi vores erfarne turheste, som er afslappede og rolige at omgås og pålidelige i terrænet.
I vores flok har vi alt fra islænder, haflinger & quarterhorse til knapstrupper & koldblod, så der er heste for enhver.
For os er det vigtigere at hestene har et godt temperament og er lette at ride, end at de er af en bestemt race.

Efter så mange år i branchen har vi også et par ”pensionister” som heldigvis er ved godt helbred og får lov til at nyde friheden og det grønne græs på marken.
Det er dejligt at se en 35-årig hoppe, som i mange år gik som turhest, gå på marken og give sin viden og erfaringer videre til vores livslystne ungheste.

Hver hest har sin opgave i flokken!